Turisme ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, Campus København, søger en videnskabelig assistent pr 1. august, 2022 eller snarest derefter. Stillingen løber frem til 30 juni 2023 og vil være på 13,5 ugentlige timer frem til og med 31. januar 2023, og herefter 2 timer pr uge. Der er mulighed for at supplere stillingen med flere timer. Timetallet aftales ved hvert semesters begyndelse.

STILLINGSBESKRIVELSE

Der søges en kandidat med følgende kvalifikationer til undervisning og vejledning på turismestudiet:

  • En relevant kandidatgrad i fx turisme eller uddannelse med vægt på forbrug.
  • Stærke analytiske og akademiske kompetencer.
  • Erfaring med Problem-based Learning i forbindelse med vejledning af projekter.
  • Erfaring med censorarbejde.

Kvalifikationskrav
Det forudsættes, at ansøgere til stillingen er på kandidatniveau.

Der foretrækkes ansøgere med indgående kendskab til studiet og til et eller flere af uddannelsesprogrammets fagfelter.

Ansøgningen skal indeholde
• Motiveret ansøgning.
• Opdateret CV.
• Uddannelse (Kandidatbevis m.v.).
• Dokumentation for videnskabelige kvalifikationer.
• Dokumentation for øvrige kvalifikationer med relevans for stillingen.

Den samlede ansøgning inkl. bilag sendes elektronisk ved at vælge nedenstående “søg online” funktion.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Bedømmelse
Bedømmelse af ansøgerne til stillingen sker ved en sagkyndig person.

Shortlisting anvendes. Det betyder, at efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen med bistand fra bedømmelsesudvalgets formand de kandidater, der skal bedømmes. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt de er gået videre til bedømmelse eller ej. Når ansættelsesprocessen er afsluttet, sendes et afsluttende afslag til de ansøgere, der ikke kommer i betragtning til stillingen.

Kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til Lektor Martin Trandberg Jensen, e-mail trandberg@ikl.aau.dk. Ligeledes henvises til instituttets hjemmeside: www.kultur.aau.dk

Såfremt der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til HR-servicecenter HSF, e-mail: hs-hr@adm.aau.dk 

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Ansættelse sker i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for videnskabeligt personale ved universiteter og gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomster for statsansatte akademikere.

STILLINGSNUMMER

2021-224-04743

ANSØGNINGSFRIST

Fri Jul 08 00:00:00 CEST 2022Søg stillingen online

Share on Facebook

Leave a Reply