Ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, er en stilling som lektor i klinisk sygepleje ledig fra d. 1. september eller snarest herefter. Stillingen er tilknyttet Klinik Hoved-Orto på Aalborg Universitetshospital med en ugentlig ansættelse på 3,7 timer. Klinisk Institut er etableret 1. januar 2013. Instituttet har fysisk beliggenhed i tilknytning til Aalborg Universitetshospital, hvor forskning, uddannelse og klinik er i direkte sammenhæng med hinanden. Klinisk Institut driver forskning inden for de kliniske specialer og leverer desuden forskningsbaseret undervisning til alle fagområder på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse. Klinisk Institut har tilknyttet omkring 40 forskningsenheder med hvert deres speciale. Mange af forskningsenhederne er organiseret i en række tværfaglige forskningssamarbejder inden for større forskningsområder, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, kræftsygdomme og neurologiske tilstande.

STILLINGSBESKRIVELSE

Forsknings- og undervisningsmæssigt vil stillingen primært ligge inden for Klinisk Sygepleje med tjeneste ved Klinik Hoved-Orto, der dækker specialerne neurologi, ortopædkirurgi, geriatri, øjensygdomme og øre-, næse-, halskirurgi. Lektoratet er videnskabeligt tilknyttet Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Yderligere faglige oplysninger kan fås ved henvendelse til forskningsleder og professor Mette Grønkjær, telefon 51 29 08 26, e-mail: metteg@dcm.aau.dk eller Viceklinikchef Anne Albeck  telefon 25 30 42 74, e-mail: aal@rn.dk  

Kvalifikationskrav
Kvalifikationsniveauet for lektorer skal svare til det niveau, der kan opnås på grundlag af ansættelse som adjunkt, herunder erhvervelse af ph.d.-graden, men vil også kunne være opnået på anden måde, evt. i forbindelse med udviklingsopgaver i en erhvervs­virksomhed. Det forudsættes, at ansøgeren har dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau såvel som dokumenterede undervisningsmæssige kvalifikationer.

Ved besættelse af stillingen vil ansøgerens forskningsmæssige og undervisningsmæssige kvalifikationer begge tilsammen indgå med en hovedvægt i helhedsvurderingen. 

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for:

  • En motiveret tekst, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives.
  • Opdateret Curriculum Vitae.
  • Kopier af relevante eksamensbeviser (kandidat og ph.d.)
  • Videnskabelige kvalifikationer. Der skal vedhæftes en komplet publikationsliste med angivelse af de arbejder, ansøgerne ønsker at påberåbe sig. Ansøger må max. vedhæfte 10 af disse publikationer.
  • Undervisningsmæssige kvalifikationer beskrevet i undervisningsportfolio. Såfremt dette ikke er medsendt skal ansøger vedlægge begrundelse herfor.
  • Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg, bestyrelser, foreninger o.l.
  • Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen.
  • Referencer/anbefalinger.
  • Personlige data.


Den samlede ansøgning inkl. bilag kan kun sendes elektronisk ved at vælge nedenstående “søg online” funktion.

Der anvendes shortlisting. Efter høring af bedømmelsesudvalg vil institutlederen, efter rådgivning fra formanden for bedømmelsesudvalget, udvælge de kandidater, der skal gennemgå en faglig bedømmelse. Alle ansøgere vil blive orienteret om, hvorvidt de er gået videre til bedømmelse eller ej.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Såfremt der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til HR Partner Jeannette Bøgh, jebo@adm.aau.dk tlf. 9940 7968.

Information vedrørende vejledninger, ansættelsesprocedure samt gældende lovgivning på området kan ses her: 

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Ansættelse sker i henhold til Ansættelsesbekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012 samt Finansministeriets gældende Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i Staten.

STILLINGSNUMMER

2022-224-04788

ANSØGNINGSFRIST

Sun Jul 31 00:00:00 CEST 2022Søg stillingen online

Leave a Reply